Asbest
Ved arbejde med asbest og asbestholdige materialer opstår der støv, som indeholder fibre af form som mikroskopiske nåle. Støvet kan ved de fastsatte grænseværdier ikke ses med det blotte øje. Grundet asbestens struktur kan fibrene ved påvirkning hele tiden spaltes på langs og blive meget tynde. Ved indånding er der derfor fare for, at de trænger ud i lungernes allerfineste forgreninger, hvor de kan aflejre sig. Udsættelse for asbestfibre medfører risiko for udvikling af asbestose og forskellige former for lunge- og mavetarmkræft.
DKSS kan udøve den nødvendige ekspertise og rådgive om hvilke tiltag der kræves. Vi vil til en hver en tid sikre en professionel og rentabel løsning og herunder en vurdering af hvorvidt asbesten skal forsegles, indkapsles eller fjernes. Da sikkerheden er vigtig på opgaver med asbest tager DKSS alle de nødvendige forholdsregler der gør sig gældende inden for området.