Bekæmpelse af insekter
Væggelus
Væggelus spredes gennem kontakt, tøj, bohave, opmagasinering, bagage, hotelophold m.m. Væggelus lever af at suge blod fra mennesker, og det giver små irriterende sår. Ved bekæmpelse skal man regne med flere sprøjtninger.
Kakerlakker
Mange bagerier, restauranter og fødevarevirksomheder har problemer med effektivt at bekæmpe kakerlakker. Arbejdet bør udføres professionelt. Kakerlakker kan forurene store partier af fødevarer, og de spiser alt, de finder på deres vej. De gnaver i alt og spreder sig ved at kravle gennem rørgennemføringer, udluftningskanaler, skakte m.m.
Fluer
Fluer findes i alle størrelser og afskygninger. Nogle er mere irriterende, end de er egentligt skadevoldende eller sundhedsfarlige. Uanset årsag er Dansk SkadedyrsService behjælpelig med at bekæmpe og forebygge flueplagen - det gælder eksempelvis:
Bananfluer (eddikefluer) - de kommer hurtigt hvis man har frugt, sjatter af vin, øl, mælkeprodukter, marmelade og eddike stående fremme i længere tid. God udluftning afhjælper ofte problemet. Bekæmpelse eller forebyggelse foretages med sprøjtning.
Klyngefluer – ses tit indendørs i særdeles anseeligt antal, hvor de flyver halvsløve rundt og sætter sig på må og få. Ved massiv tilstedeværelse kan man vælge at få sprøjtet.
Spyfluer – lægger sine æg i døde dyr. Æggene udklækkes til et væld af larver, populært kaldet maddiker. Bekæmpelse omfatter en lokalisering af forrådnede dyr, ligesom sprøjtning vil stoppe angrebet.
Gedehamse/hvepse
Gedehamse/hvepse kan være en alvorlig plage med over 1000 individer i et enkelt bo. Det anbefales at få professionelle til at fjerne boet. Dansk SkadedyrsService yder garanti på det udførte arbejde, så ingen gedehamse eller dronninger overlever. Man undgår derfor, at overlevende dronninger etablerer nye bo året efter.
Bier
Bier lever sammen i antal på op til 20-50.000 individer. Man kan være uheldig, at et sådant samfund slår sig ned i et hult træ, et skur eller en hulmur. Bierne er normalt omgængelige dyr, men hvis de irriteres, kan de angribe i flok – modsat hvepse – og kan derfor være særdeles farlige for mennesker.
Forsøg aldrig selv at fjerne en bisværm! Prøv eventuelt en lokal biavler eller kontakt os på 43 42 52 02.
Humlebier
Humlebier bor i hulrum, sokler, træværk, lofter og i jorden, som er et meget yndet sted. Boet består af op til 500 individer, og de er egnetlig ganske harmløse husfæller. Det kan dog blive nødvendigt at foretage en bekæmpelse med sprøjtning, hvis man får dem for tæt på boligen.
Brødbiller
Brødbiller lever af tørrede brød- og kornprodukter, og man opdager dem mest i larveform.
De bekæmpes ved sprøjtning med et langtidsvirkende middel. Har billerne bredt sig til flere lejligheder, skal de også behandles.
Flæskeklannere/husklannere
Flæske- og husklannere (biller) kan optræde i tusindvis, ofte pga. uhygiejniske forhold, og det vil være nødvendigt at foretage meget grundige sprøjtninger ad flere omgange, måske i hele bebyggelsen.
Pelsklannere
Pelsklannere lægger æg i tekstiler, gulvrevner og paneler. De udklækkede larver gnaver med stor appetit i tekstiler, skind m.m. Klannere kan være alvorlige skadedyr og skal bekæmpes professionelt.
Melbiller
Melbiller og larver optræder i mad. Larverne søger videre og kan sprede sig til andre boliger. Melbiller mistænkes for at overføre sygdomme til mennesker. Kontakt Dansk SkadedyrsService på 43 42 52 02 og hør nærmere.
Tobaksbiller
Tobaksbiller er en slags borebiller, som af og til ses i planteproduktion. Bekæmpelse foretages enten ved sprøjtning eller gasning.
Tæppebiller
Tæppebiller minder lidt om små mariehøns, larverne er gulbrune og lodne. De gnaver huller i fx ægte tæpper, gardiner, fine garner m.m. Bekæmpelsen skal foretages af professionelle skadedyrsbekæmpere.
Lopper
Hunde- og kattelopper angriber mennesker og efterlader små røde bidmærker. Bekæmpelse sker med tryksprøjtning af gulvarealer m.m. med et langtidsvirkende middel.
Myrer
Dansk SkadedyrsService tilbyder bekæmpelse af alle slags myrer, herunder faraomyrer, sorte havemyrer, gule myrer, herculesmyrer mfl. Bekæmpelsen varierer fra myre til myre.
Myrer kan forårsage fugt- og svampeskader, hvis de etablerer bo indendørs – fx under gulvbrædderne – ligesom herculesmyrer direkte angriber træværk med risiko for at ødelægge bærende konstruktioner.
Møl
Ikke alle mølarter forgriber sig på tekstiler eller gør skade i boligen, men det kan være svært at kende forskel, ligesom møllene kan være irriterende og uønskede.
Dansk SkadedyrsService kan foretage langtidsvirkende sprøjtninger af bl.a. klædemøl, frømøl, humlevoksmøl, klistermøl og møllarver.
Sølvfisk/kræ
Sølvfisk optræder almindeligvis på vores køkkenbord, badeværelser m.m. De elsker høj fugtighed og varme og lever af brødkrummer, ligesom den har en forkærlighed for papir, fotos, frimærker etc. Et godt råd mod sølvfisk er udluftning. Er der tale om sølvfisk gennem en længere periode, eller er der tale om mange, hjælper Dansk SkadedyrsService gerne.
Borebiller, husbukke og violbukke
Den alm. borebille kaldes også for møbelorm eller træorm. De viser sig i sommermånederne hvor de graver sig ud af angrebet træ via små cirkelrunde flyvehuller. Borebilleangreb bør bekæmpes professionelt og helst omgående efter konstatering.
Husbukke angriber kun tørt nåletræ. Hvis angrebet opdages i tide, kan man behandle med langtidsvirkende beskyttelsesmidler. Hvis det er nødvendigt at udskifte angrebet træ, skal udskiftningen foretages med trykimprægneret træ. Et angreb af husbukke bør altid besigtiges og bekæmpes af et skadedyrsfirma.
Violbukke angriber kun barkklædt nåletræ og laver udelukkende skader i den yderste del af træet – hovedsageligt direkte under barken. Træets bærerevne svækkes sjældent.
De fleste forsikringer dækker skader opstået efter træborende insekter, men kun såfremt der er tale om en alvorlig svækkelse af træets bærende evne. Man bør dog altid kontakte sit forsikringsselskab ved angreb af træborende insekter.