| I passende situationer kan Dansk SkadedyrsService opsætte indfangningsfælder, som alternativ til Duesikring, eller regulering ved skydning, evt. i forening med omtalte.
Dueindfangning er i nogle tilfælde særdeles effektivt, i andre mindre. Forholdene skal være til opsætning, endvidere kræver forholdene at fælderne kan opsættes i beskyttede omgivelser, feks. på tage. Fælderne serviceres dagligt, ligesom der foranlediges opstillet frisk vand og mad.
De indfangede duer bliver aflivet jfr. Jagtlovens paragraffer, det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at indhente tilladelse hos Skov og Naturstyrelsen. Under alle omstændigheder kræver såvel indfangning som skydning jagttilladelse. Regulering ved skydning kræver derfor altid tilladelse fra såvel Skov & Naturstyrelse samt den lokale politimester.
Boligselskaber, virksomheder m.m. bør sikre sig at skadedyrsfirmaet har indhentet tilladelse til regulering af fugle herunder duer. Det kan i visse tænkte situationer være boligselskabet m.m. der står for ansvaret i forbindelse med fejltrin begået ved fældefangst og skydning, hvis de ikke har sikret sig at der er indhentet en tilladelse. Tilladelsen sikrer på samme måde boligselskabet mod dyremishandling begået af skadedyrsfirmaer, der ikke kender jagtlovgivningen herunder jagt-etiske regler. |