|
Den brunstribede kakerlak, populært kaldet TV-kakerlak, er en almindelig set kakerlak i Danmark. Den har forstået at indordne sig under selv de vanskeligste forhold og forekommer tit i private husholdninger.
Som alle andre kakerlakker trives den bedst ved høj varme, 25 - 30 grader.
Den brunstribede kakerlak kan i modsætning til dens andre artsfæller overleve i tørre omgivelser, typisk omkring radiatorer, radio og TV-apparater, under køleskabe, komfurer m.m. De spreder sig fra lejlighed til lejlighed gennem rørgennemføringer, udluftningskanaler, skakte m.m.
Formering sker ved æg. De såkaldte æg-kapsler indeholder 10-20 æg, de klistres fast på dens fortrukne gemmesteder. Ved normal stuetemperatur udklækkes æggene efter et par måneder.
Hvis betingelserne er til det, kan de optræde i hobetal. De formerer sig eksplosivt og det er derfor ikke ualmindeligt, at de kan invadere hele beboelsesblokke.
Bekæmpelse af brunstribet kakerlak
Der kan udklækkes nye unger mere end to måneder efter, den sidste voksne kakerlak er tilintetgjort! Det betyder at bekæmpelsesmidlerne, der skal bruges skal have en meget lang effektivitetsperiode. Et sådan produkt findes ikke i håndkøb. Kakerlakker kræver derfor meget stor rutine og erfaring for at kunne bekæmpes effektivt, det er vigtig at bekæmpelsen struktureres professionelt og at selve behandlingen tilrettelægges detaljeret, således at alle relevante arealer behandles. |